Sider

tirsdag den 29. september 2015

Morgendovnerri

Mynte og jeg har haft en hyggelig morgen med leg i haven så hygge på sofaen.
Man er vel magelig

Hun fylder hele vores to- personers sofa når hun retter sig ud


en nervøs lille sjæl

Mynte har nu rundet de 5 måneder og hun er en god lille hund.
Hun følger vægtkurven til at blive en 30 kg's hund. Hun er 19 uger gammel og vejer 19,3 kg. Da hun var 18 uger vejede hun 18,4 kg.
Hun trives rigtig godt og har lært et par unoder som vi ikke lige kan få vænnet hende af med.

1. Hun har besluttet, at grave ud til swimmingpool i vores græsplæne. Det er en mægtig leg. Mynte graver og mennesket dækker til.. og sådan bliver vi ved.
2. Urtepotter, hansker og andet havegrej der efterlades ubevogtet er hurtigt indlemmet i Myntes legetøj og hun mener klart at efter 2 minutter har hun vundet hævd på det. Finders keeper!
3. Sko er herlige og hvis de står ubevogtet i vores gang er det 100 % sikkert at Mynte her taget dem med på rundtur i haven eller har fundet et godt sted i hjørnet af sofaen hvor hun kan ligge og hyggesutte på en af dem.

Myntes verden er lidt svær, for alt nyt er farligt og skal helst undgås.
En stor maskine, en vild hare, en fremmed mand, alt skal ses meget nøje an. Maskiner og traktorer er pr. definition livsfarlige og kan ødelægge en gåtur hvis de kommer for tæt på. En hare der springer op foran snuden giver anledning til en strategisk tilbagetrækning bag menneskets ben. En ny nabo der gerne vil hilse bliver skuffet, for Mynte trækker sig prompte væk hvis fremmede tager initiativet til at hilse, hun skal have lov at komme selv.

Sommetider er jeg lidt bekymret. Til træning snakker vores træner om at vi skal knytte bånd til vores hund. Jeg tænker at det er det jeg gør. Hun elsker at ligge hos mig i sofaen, eller lege på gulvet med mig. Hun er rigtig god til træning indendørs og til dels i haven. MEN, når vi bevæger os udenfor vores have er det som om kontakten ryger. Mynte løber foran i sin lange line og hun kigger en gang i mellem tilbage på mig, når jeg ikke lige er med i hendes tempo. Men hun virker som om hun reelt er stresset, som om hun skal nå hurtigt frem eller hurtigt hjem. Jeg er ikke helt sikker på at hun reelt synes at vores gåturer er så sjove som de kunne være og hvad værre er, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det andet end at blive ved at gå de gammelkendte steder og rose hende hver gang hun virker afslappet og glad.







lørdag den 12. september 2015

Træning lørdag i øs regnvejr og en markedstur

I dag, lørdag, var vi til træning igen, hvor vi fik lært en hel masse.
Jeg fik bekræftet, at min intuition er ok. Når jeg træner med Mynte er det jeg laver rigtigt. Mynte har sit eget tempo. I dag var hun klart den bedste på holdet til de øvelser vi skulle arbejde med. I dag skulle vi træne på plads og gå pænt og Mynte klarede det til topkarakter. Vi fik også leget rigtig godt med den lille bulldog som hun legede med forrige gang og denne gang var hun helt oppe på mærkerne. Hun var glad, legesyg og nysgerrig. Hun bruger stadig hvalpesproget og viser sig lille og flink, når det bliver for meget, men hendes favoritleg.. fangeleg, er rigtig svær at lege, når man har lange liner på. Alt i alt en rigtig god dag, men kors hvor var vi kolde og våde da vi kom hjem!
Vi brugte eftermiddagen på Gørlev hestemarked hvor vi fik trænet " NEJ du må ikke snakke med alle hundene, børnene, hestene og madboderne". Mynte fik trænet sit mod og var faktisk rigtig god. Hun blev ikke hylende bange da hun så hestene (som på hendes møde med et får for en måned siden der nær havde taget livet af hende, så bange blev hun). Hun var glad og nysgerrig. Hun var ikke dog helt god til at gå pænt, men det træner vi mere i ugerne fremover.

Mynte hygger sig nu på sofaen med sig ny-erhvervede hummerpivedyr. Det har været en god dag


en uge med både smil og lidt bekymring

Mynte var til dyrlæge først på ugen og fik konstateret svampeinfektion i sit ene øre.. hvor er man dog pjattet som menneske , bliver helt bekymret om hunden ny mister hørelsen ecc. og selvfølgelig gør hun ikke det. Hun skal have øre- dråber i 14 dage så infektionen kan blive slået ned. I løbet af ugen var vi forbi Store bøgeskov ved Gyrstinge. her var vi også da vores gamle hund var lille og vi fik taget nogle rigtig gode billeder.



Vi prøvede at tage billeder samme sted som vi fotograferede vores gamle hund Futte og må konstaterer at Mynte er højere end Futte

Futte er ca 3.5 måneder gammel så det er svært at sammenligne.





søndag den 6. september 2015

Billeder fra træning og en video fra Mynte var helt lille



Jan, min mand, fandt denne video på sin telefon, fra en sommeraften hvor Mynte er ca. 12 uger gammel. Kors hvor var hun lille


Her et par billeder af eftermiddagens træning med slip- kommandoen








lørdag den 5. september 2015

Tanker om træning

At min hund skal være trænet og lydig er der ingen tvivl om. Jeg er bare ikke så god til det.. eller er jeg?
Mynte er slet ikke så godt til at site, dække, holde koncentrationen, gå pænt mm som de andre hvalpe på mit trænings- hold. Jeg synes ellers jeg forsøget at træne. Inde i både stuen og i køkkenet kan jeg få hende til det meste uden problemer, også i haven lykkes det for det meste. Vi træner indkald på tværs af haven, vi træner gå pænt på plads og hun kan også sagten både site og dække på græsplænen og teressen.
Problemet opstår når vi er ude i ukendt terren.. På vores gåture træner vi både Kongens efterfølger, og "vent" når linen stammes og hun er super god til indkald når vi går på kendte steder.
Lige så snart hun er på ukendt terren, kan jeg ganske enkelt ikke få kontakt til hende. På trænings pladsen i dag, brugte jeg det meste af tiden, samt ca. 75 g. skinketern på bare at få hende til at sætte sig, medens vi fik instrukser.. de andre hunde på holdet kan både holde fokus, side stille, hilse på andre uden at hoppe og springe mm. Mynte kan ikke og jeg ved jo godt at det er mig der ikke har lært hende det ordentligt. Jeg må bruge mere tid og være mere konsekvent og så må jeg finde nye steder at træne kontakt, så hun lærer at det gælder uanset hvor vi er..

Nå! dagens træning gik på at få hunden op i tempo og få tændt jag-instinktet og samtidig få den til at forstå at bolden/ bidetovet er det bedste i verdenen. Formålet er at bidetorvet med tiden kan overtage pladsen for godbidderne, da hunden ikke bliver tyk at at fange bidetov men det bliver hun hvis hun skal spise godbidder og skinketerne hver gang der skal trænes og læreres nyt.
Mynte er rigtig glad for trækkeleg og hun elsker når noget bevæger sig hurtigt og skal fanges, så dette her er hun god til... hun er bare ikke god til at stoppe igen... eller rettere jeg er ikke god til at få hende til at forstå, hvad jeg vil have hende til.
Det går op for mig at der er en grundlæggende kommando hun slet ikke har styr på, nemlig SLIP! Dette resulterede i, at hun kom til at hapse mig i fingerene, da jeg skulle tage bidetovet fra hende.
100 % min egen skyld, så nu hedder det intensiv træning med SLIP- kommandoen og ellers almindelig træning af alle de andre ting. Jeg træner ved at lege med hende med bidetover eller bolden i snor og giver hende slip-kommandoen med en skinketern foran næsen, derved aktiveres guffe- instinktet frem for jagtenstingtit og så lægger hun pænt bidetorvet i min hånd. Det skal bare ind på rygraden nu.
Efter denne øvelse skulle hvalpene igen falde ned og slappe af og menneskene skulle have flere instrukser/ forklaringer om hvordan vi kan udvide vores boldlege med flere bolde der skal findes/ fanges mm.Mynte var bare slet modtagelig for mine henstillinger om at lægge sig og da det var tid til at lege med/ hilse på andre hunde, fik jeg ikke hende så langt ned, at hun kunne hilse på nogen, så vi gik lidt tidligt hjem. Til gengæld var hun , for første gang nogen sinde, glad for at se vores bil og satte for første gang en pote op på kanten af sædet i stedet for at løbe væk i skepsis.

efter en hård dag må man have lov at slappe lidt af.


Det er længe siden men her sker alligevel en masse.

Mynte vokser og bliver stille bedre og bedre til at klare hverdagens udfordringer.
De sidste 14 dage har budt på mange udfordringer.
I sidste weekend var jeg og min mand på Tønderfestival, hvilket betød at Mynte skulle passes af min søn i 4 dage.
Udfordringen var selvfølgelig om vi gjorde tingene ens, om Mynte kunne holde tæt  når hun kom til de nye omgivelser og til sidst hvordan Mynte ville modtage os når vi kom hjem.
Som træning til de 4 dage har Ivan, min søn haft mynte to gange om ugen hvor han har haft mulighed for at lærer hende godt at kende og hun har haft chancen for at blive tryk ved omgivelserne i hans lejlighed.
Min svigerdatter tog dette billede en af dagene hvor hun havde været ude og opleve anlægget og derefter trængte til en pause.

Det hele er gået rigtig godt og selv om jeg beherskede mig, blev jeg opdateret et par gange om dagen om hvordan det er gået. En af dem lød " Din hund overlever, hun er ikke så god til at gå i kort snor men vi diskuterer det." en anden lød" Har fundet en hvid schæferlejekammerat på 6 måneder... må vi lege? "
Alt i alt virkede det som om hun altid havde boet hos min søn da vi kom og hentede hende, selv om hun var svært glad for at se os.
Jeg har jo så misset en trænings gang og det er ikke så heldigt.. jeg må kontakte min træner og hører nærmere om hvad de har lært og måske kan jeg få et enetime hvor jeg kommer "up to date".

Mandag og tirsdag efter vi kom hjem gik med at finde sine vante steder, finde ud af at det igen er ok at være alene og at hygge sig med leg og træning.
Mynte lige hjemkommet fra 4 dages pasning.
Mynte fylder nu snart det halve af vores sofa. Hun vokser og der er fart på. Hun har skifter det meste af sin hvalpepæls og har fået fine blanke dækhår der mest minder om en springerspaniel men hendes ørepels er lige så dunet og floffy som da vi fik hende.
Vi er stadig spændt på hvordan hun kommer til at se ud. Hendes farver er klart et mix mellem schæfer og springeren, hendes hale har hoskybuen ind over ryggen og hun er blød og smidig som en kat.. hun er et herligt gadekryds.
Hendes smidighed tillader hende at ligge i de mest utrolige stillinger og sove.

Fredag eftermiddag vejede vi hende som vi plejer og vi kan konstaterer at vi nu har over dobbelt så meget hund som da vi fik hende. 17 uger og vejer 16.9 kg.
Fredag aften efter en god gåtur og leg med både bolt og bidedyr besluttede Mynte at nu var det puttetid.
Findes der noget så dejligt som at sidde med en træt hvalp i favnen