sofaen blev repareret

Ugen har været god og vi fortsætter med de små fremskridt.
Mynte er nu alene hjemme uden at lave ulykker. Hun er kun i køkken og gang. Hun har fået pladser rundt om i huset, hvor hun kan lægge sig på puder eller tæpper, så hun altid kan finde en plads hos os selv om vi ikke lige skal lege eller træne. Hun er ekspert i kødben, dog ligger verdens største røgede kødben til afluftning på terrassen og her bliver det vist liggende et stykke tid endnu. Hun snuser til det hver gang hun kommer forbi men det har ikke fundet nåde for hendes øjne(og næse) endnu.

Sofaen er blevet lappet.

Paradoksalt nok, er Mynte bange for uglelappen med de store øjne, så til daglig er armlænet dækket af et tæppe.

det virker

Den sidste uge har været helt perfekt.
Mynte er nu helt renlig, stabil og glad. Hun kan stadig ikke li' biler og hun bliver køresyg hver eneste gang vi skal ud og kører, men hun får det forhåbentlig lært. Ikke mere tisseri indendørs og hun vækker os om natten hvis det er nødvendigt. Alt i alt en succes!
Hun er en god lille hund der gør det så godt hun kan. Vi skal til at intensiverer træningen mere og jeg er lige nu i tænkeboks for hvordan jeg kan planlægge det, så hun holder motivationen og samtidig får lært noget nyt. På vores skovtur om eftermiddagen har vi fundet et par træer hvor hun træner balancebom og hun bliver stille og rolig god til det. Vi træner kom, gå pænt, sit og dæk på vores gåture, men jeg skal nok finde en måde at have noget mere systematik i det.

    

14 dage siden sidst

Efter at have været i tænkeboks hat vi beslutter at de gamle visdomsord ro og regelmæssighed må være en del af opskriften for at Mynte skal få det bedre og vi får en harmonisk hund. Jeg har læst de første 100 internetsider og foraer, hvor der bliver stillet spørgsmål og givet råd om problemadfærd hos hunde.
Ikke at det har hjulpet men det har fået mig til at indse at jeg er nødt til at finde ud hvad der egentlig er problemet for Mynte og jeg.
Jeg har således prøvet at lave en liste.
1. Når hun møder mennesker hun har savnet eks. vores søn og svigerdatter som har passet hende da hun var lille, er hun så glad men også så nervøs at hun tisser på gulvet og med hele sin krop viser  at hun er lille hvalp, der er glad for at flokken endelig er kommet hjem. Hun kryber og har halen helt inde under rumpen og hun kryber og smasker og slikker.
2. Mynte er ikke glad for nye ting og nye begivenheder. Hun bliver bange og hele hendes kropssprog viser at hun er ked af det og bange.
3. Mynte er direkte bange for biler hvis motor kører, støvsuger, græssåmaskine der larmer mm. hun flygter til et sikkert sted hvis hun overhovedet får mulighed for der ( eks. vis under Jan's skrivebord når jeg skal støvsuge og helt og aldeles i det bagerste rum når der skal slås græs.
4. Mynte kan ikke holde til at vi skælder ud med høje stemmer. Et højt NEJ, FY, GÅ VÆK, resulterer i at hun lægger sig ned på ryggen med benene i vejret og gisper som om hun har fået bank.
5. I nyt terræn har Mynte reelt ikke en tro på at hendes menneske nok skal tage af færde hvis der sker noget uforudset, som en fasan der letter, en traktor der starter på marken eller en kronhjort der brøler i det fjerne. Hun er så meget på vagt at hun overhovedet ikke er til at komme i kontakt med. Hun halser derudaf, uden at kunne gå pænt i snor, få ros når hun gør noget godt eller bare guffe en godbid for at bekræfte at vi ( Mynte og jeg) er sammen.

Diagnosen må være, at vi har fået en frygtsom hund. Altså en hund der er sensitiv og i sine følelsers vold. Hvilket vi er nødt til at tage hensyn til, så hun kun i lille omfang bliver sat i situationer, hvor hun bliver bange. Vi skal reelt advare hende på forhånd om, at nu sker der noget der kan skræmme hende, gøre hende usikker eller ekstatisk glad.... og hvordan gør man så det?

Når sofaen ser ud som på billedet ovenover, er det svært ikke at blive sur og ærgerlig. Set fra Myntes perspektiv har hun mistet sin normale sofa, og hun har fået flytter sin legeplads ud i gangen og hun har ikke haft sine mennesker hjemme til at stoppe hende da hun kom til at gøre noget helt forkert.
Jeg ved at Jan ikke skældte hende ud da han kom hjem fra arbejde, men jeg ved også at hele hans kropssprog har vist hende at han aldeles ikke var tilfreds med hende.
Vores løsning er et hun, når hun skal være alene, nu kun er i køkkenet og i gangen, hvor hun har sine ting sit myntehus og sine tæpper samt  sin nye legeplads. Dette har fungeret rigtig godt de sidste 14 dage og det virker som om hun har det godt med det. Ingen ulykker, ingen tissetåre eller andet.
Vi har altid vidst at hun elsker at gnave i træ, men har, ud fra et menneskes ønske om ikke at skulle feje spåner op hver dag, bedt hende om at gnave træ og spåner uden for. Dette nok er den direkte årsag til at det pludselig går ud over panelet og sprosserne i døren, når hun er alene. Hun kan jo ikke bede nogen om at komme i haven og hente gode gnavepinde. Vores ræsonnement virker rigtigt, for nu har hun en trækævle hun selv har fundet, en grangren fra vores gamle juletræ og div. smågrene hun selv finder og tager med ind. Hvilket betyder at hoveddøren og panelet har for lov at være i fred indtil videre og fremover også, håber vi...
Så mi feje spåner op når der er behov for det.

I efterårsferien hvor jeg var hjemme med hende hele ugen, gik vi så igang med at lave en struktur i hendes dagligdag. Hun har nu en helt firkantet dagsrytme som vi ikke har fraveget siden vi startede.
Mellem 5.30 og 6.00 går vi en tur på ca 30 minutter og når vi kommer hjem ar der morgenmad. Vi hygger til ca 7. 30 hvor Mynte så lægger sig til at sove og jeg går på arbejde, når jeg altså ikke har ferie. Så kommer jeg hjem mellem 14.30 og 15.00 hvor vi går en god tur i skoven mindst 1 time og ofte mere. Når vi kommer hjem er Jan som regl også kommet hjem og der skal hilses. Vi hilser begge to på hende, meget stille og roligt og vi går helst ud i haven med hende, så der ikke sker noget ved at der kommer et par dryp. Hun bliver bedere og bedere, nu kryber hun ikke mere når vi kommer hjem men hopper glad omkring og løber rundt om os for at vise sin glæde, hvilket virker meget mere rigtigt.
kl. 18.00 og kl. 20.00 er der tvungen tissetur i haven med menneskemor. ( Jan kan endnu ikke overbevise hende om at hun skal sætte sig) Jeg bliver hos hende og opfordre hende konstant til at sætte sig og der er godbidder hver gang det lykkes. kl 21.30 hedder det aftentur inden vi skal sove.
Hun vækker mig ofte om natten omkring kl. 4.30 og skal lige ud og tisse, hvilket jeg ikke ignorere.
Vores systematik resulterer i at hun ikke en eneste gang har sat sig for at tisse indendørs siden.

De to hovedproblemer synes altså p.t. at være løst, så nu hedder det at forstå og hjælpe hende så hun med tiden bliver en stærk hund der kan klare de udfordringer der opstår i et hundeliv.
Min hovedopgave er nu, at finde måder og metoder til at udfordre hende i tilpas mængder, finde måder at irettesætte på uden at hendes verden falder sammen og jeg skal tænke Mynteperspektiv hver gang jeg præsenterer hende for noget nyt.

Når jeg kigger på min liste ovenfor er det klart at alt hvad min gamle hund lærte mig om det at være hund ikke helt gælder nu, så på med vanten.
1. Vi må øve os i at komme på besøg hos den del af "flokken" der ikke er hele tiden men som Mynte er knyttet til.
Jeg er nødt til at forklare dem hun skal mødes med, hvordan de skal hilse på hende og så må jeg lokke dem udenfor så dryppende ikke gør skade på gulve og tæpper. Jeg har lidt konkluderet at hvis hun ikke får prøvet det, så lærer hun det aldrig, så fremover må det hedde små besøg hos både min far og mor samt hos vores søn og svigerdatter.
2. Nye ting og nye begivenheder er svært at undgå, men jeg er simpelthen nødt til at "holde hende i poten" fremover. Vi skal starte til hundetræning på næste søndag og jeg vil i den kommende uge kører ud til vores kommende træningsplads, gå nogle ture så hun kender området på forhånd. Så er det kun nye hunde og nye mennesker hun skal forholde sig til på næste søndag.
Sådan vil jeg prøve at gå frem fremover, så hun langsomt bliver mere sikker på, at det jeg finder på er ok.
3. Motorstøj er næsten umuligt at undgå, men jeg forsøger at advare hende når jeg skal til at støvsuge og lader hende få mulighed for stille og roligt at finde et, for hende, sikkert sted. Panikken må ikke får lov at styre hende. Når Jan kommer hjem i sin bil vanger der guffere når hun rejser sig og logre med halen og så bliver det forhåbentlig rart at hører Menneskenes biler når de kommer ind i indkørslen.
Med hensyn til traktorer og andet larm på vores turer er det sådan, at Mynte kan hører noget nærme sig længe før jeg kan og når hun reagerer på noget jeg ikke kan se, forsøger jeg med mit kropssprøg, min stemme og 100 godbider at holde hendes koncentration på mig i steder for den traktor der er på vej. Det ser ud som om der virker, hun er ikke helt så anspændt når en bil eller en traktor kommer inden for hendes syns- og hørevidde.
4. At opdrage og skælde ud... dette er en svær opgave. Mynte er som alle hvalpe lige så fræk og fuld af spilopper som andre hvalpe, når hun er i trygge rammer. Derfor er det nødvendigt sommetider at irettesætte og forhindre adfærd, der ikke harmonerer med samlivet mellem menneske og hund. eks. vis må man ikke grave planter op, spise striksokker, hugge urtepotter i drivhuset mm. Man må ikke hoppe op ad sine mennesker, når man er jublende glad og man må ikke bide i deres tøj, fingre, bukser mm. Hvad gør mennesket så, når det at råbe vredt, resulterer i at hunden enten lægger sig fladt på ryggen i eller flygter i rædsel og slet ikke forstår at den er en god lille hund der bare skal opdrages lidt... Jeg har ikke fundet de vise sten endnu. Jeg har sommetider taget hende bestemt i nakkeskindet og kigget vredt på hende, hvilket faktisk har haft en meget bedre virkning, end verbalt at råbe, skælde og snakke til hende. Dette er jo hundemorens måde at tilrettevise hvalpen på, men jeg kan jo ikke alle de andre ting en hundemor kan sige til sin hvalp med sin hundekrop. Dette lyder måske sentimentalt men jeg tror faktisk at det er en af de måder jeg kan kommunikere til Mynte, at det hun ikke gør ikke er i orden med mig. Derudover forsøger jeg med mine hænder og min krop direkte at forhindre hende i at gøre de ting hun ikke må, hvilket også ser ud til at trænge ind. jeg har to ord som hun reagerer på når vi er ude at gå. Ordet VENT når linen strammes og ABBAB når hun er på vej et sted hen hun ikke skal( eks ud i en muddersø eller i et krat med fasaner og andet spændende vildt.) Det skal siges stille men bestemt, ellers har det ikke nogen virkning. Ordet nej har vi øvet med godbidlej og det virker til dels herhjemme, men i åbent terræn er det gange virkningsløst.
5. Nyt teren, Nye omgivelser, nye ting at forholde sig til. Jeg introducerer meget langsomt noget nyt og i vores dagligdag har vi 5 forskellige eftermiddagsturer rundt i skoven som hun kender. Hun kender derfor som regel det terræn vi bevæger os rundt i og kan derfor bedre håndterer noget nyt og uforudset. I går oplevede vi at der, på engen ved siden af vores sti (ca 30 m. væk), pludselig var kør der gik og græssede. Denne gang reagerede hun ikke med panik og flugt, men satte sig lige så stille ned og kiggede på dem i lang tid, næsten 3 minutter. Så rejste hun sig og gik lidt videre, hvorefter hun endnu en gang satte sig og kiggede på dem... dette havde jeg en fornemmelse af var godt og resten af turen hjem gik ganske hyggelig og uden problemer.

Jeg er folkeskolelærer og Jan arbejde med mennesker med særlige behov og i går aftes nåede vi frem til en lidt sjov konklusion. Vi kender begge mennesker med diagnosen autisme/ aspergers syndrom og vi kender begge til en del af de pædagogiske ting man gør for at skabe trygge rammer for mennesker med denne type udfordringer og faktisk er det jo næsten det sammen vi nu gør med Mynte.

Hun er nu dejlig 5.5 måneder gammel i sit sofahjørne parat til middagssøvn

hun ser mere og mere voksen ud

Skovtur og flere tanker

Den sidste uge har været svær for os alle.
Pludselig er Mynte begyndt at tisse indendørs når vi er hjemme. Hun sniger sig om bag spisebordet og her sætter hun sig i stilhed, så vi ikke opdager det, på trods af at havedøren er åben. Hun er pludselig begyndt at gnave i vores panel ved trappen i gangen og de halv-dårlige sprosser i vores hoveddør har også fået en ordentlig tur...i torsdags brilierede hun med at æde armlænet på vores splinternye sofa.
Hvad sker der?
Vi er gået i tænkeboks over hvad der er galt og hvad vi kan gøre for at rette på på den ubalance Mynte oplever, for hun er heller ikke rigtig glad men meget behagesyg og underdanig. Hun ved godt at der er noget galt men hun kan åbenbart ikke stoppe instinkterne.
Jeg har heldigvis ferie i næste uge og er derfor hjemme hos hende hele dagen, så må jeg få lavet en flot lap til vores sofa og ellers finde ud af hvor det går galt for hende.
Jeg har haft den mest fantastiske skovtur med hende i dag, hvor vi både fik trænet gå pænt, "sitte" og sit og vent.

på jagt efter mus i græsset

Morgendovnerri

Mynte og jeg har haft en hyggelig morgen med leg i haven så hygge på sofaen.

Man er vel magelig

Hun fylder hele vores to- personers sofa når hun retter sig ud

en nervøs lille sjæl

Mynte har nu rundet de 5 måneder og hun er en god lille hund.
Hun følger vægtkurven til at blive en 30 kg's hund. Hun er 19 uger gammel og vejer 19,3 kg. Da hun var 18 uger vejede hun 18,4 kg.
Hun trives rigtig godt og har lært et par unoder som vi ikke lige kan få vænnet hende af med.

1. Hun har besluttet, at grave ud til swimmingpool i vores græsplæne. Det er en mægtig leg. Mynte graver og mennesket dækker til.. og sådan bliver vi ved.
2. Urtepotter, hansker og andet havegrej der efterlades ubevogtet er hurtigt indlemmet i Myntes legetøj og hun mener klart at efter 2 minutter har hun vundet hævd på det. Finders keeper!
3. Sko er herlige og hvis de står ubevogtet i vores gang er det 100 % sikkert at Mynte her taget dem med på rundtur i haven eller har fundet et godt sted i hjørnet af sofaen hvor hun kan ligge og hyggesutte på en af dem.

Myntes verden er lidt svær, for alt nyt er farligt og skal helst undgås.
En stor maskine, en vild hare, en fremmed mand, alt skal ses meget nøje an. Maskiner og traktorer er pr. definition livsfarlige og kan ødelægge en gåtur hvis de kommer for tæt på. En hare der springer op foran snuden giver anledning til en strategisk tilbagetrækning bag menneskets ben. En ny nabo der gerne vil hilse bliver skuffet, for Mynte trækker sig prompte væk hvis fremmede tager initiativet til at hilse, hun skal have lov at komme selv.

Sommetider er jeg lidt bekymret. Til træning snakker vores træner om at vi skal knytte bånd til vores hund. Jeg tænker at det er det jeg gør. Hun elsker at ligge hos mig i sofaen, eller lege på gulvet med mig. Hun er rigtig god til træning indendørs og til dels i haven. MEN, når vi bevæger os udenfor vores have er det som om kontakten ryger. Mynte løber foran i sin lange line og hun kigger en gang i mellem tilbage på mig, når jeg ikke lige er med i hendes tempo. Men hun virker som om hun reelt er stresset, som om hun skal nå hurtigt frem eller hurtigt hjem. Jeg er ikke helt sikker på at hun reelt synes at vores gåturer er så sjove som de kunne være og hvad værre er, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det andet end at blive ved at gå de gammelkendte steder og rose hende hver gang hun virker afslappet og glad.

Træning lørdag i øs regnvejr og en markedstur

I dag, lørdag, var vi til træning igen, hvor vi fik lært en hel masse.
Jeg fik bekræftet, at min intuition er ok. Når jeg træner med Mynte er det jeg laver rigtigt. Mynte har sit eget tempo. I dag var hun klart den bedste på holdet til de øvelser vi skulle arbejde med. I dag skulle vi træne på plads og gå pænt og Mynte klarede det til topkarakter. Vi fik også leget rigtig godt med den lille bulldog som hun legede med forrige gang og denne gang var hun helt oppe på mærkerne. Hun var glad, legesyg og nysgerrig. Hun bruger stadig hvalpesproget og viser sig lille og flink, når det bliver for meget, men hendes favoritleg.. fangeleg, er rigtig svær at lege, når man har lange liner på. Alt i alt en rigtig god dag, men kors hvor var vi kolde og våde da vi kom hjem!
Vi brugte eftermiddagen på Gørlev hestemarked hvor vi fik trænet " NEJ du må ikke snakke med alle hundene, børnene, hestene og madboderne". Mynte fik trænet sit mod og var faktisk rigtig god. Hun blev ikke hylende bange da hun så hestene (som på hendes møde med et får for en måned siden der nær havde taget livet af hende, så bange blev hun). Hun var glad og nysgerrig. Hun var ikke dog helt god til at gå pænt, men det træner vi mere i ugerne fremover.

Mynte hygger sig nu på sofaen med sig ny-erhvervede hummerpivedyr. Det har været en god dag

en uge med både smil og lidt bekymring

Mynte var til dyrlæge først på ugen og fik konstateret svampeinfektion i sit ene øre.. hvor er man dog pjattet som menneske , bliver helt bekymret om hunden ny mister hørelsen ecc. og selvfølgelig gør hun ikke det. Hun skal have øre- dråber i 14 dage så infektionen kan blive slået ned. I løbet af ugen var vi forbi Store bøgeskov ved Gyrstinge. her var vi også da vores gamle hund var lille og vi fik taget nogle rigtig gode billeder.

Vi prøvede at tage billeder samme sted som vi fotograferede vores gamle hund Futte og må konstaterer at Mynte er højere end Futte

Futte er ca 3.5 måneder gammel så det er svært at sammenligne.

Billeder fra træning og en video fra Mynte var helt lille

Jan, min mand, fandt denne video på sin telefon, fra en sommeraften hvor Mynte er ca. 12 uger gammel. Kors hvor var hun lille

Her et par billeder af eftermiddagens træning med slip- kommandoen

Tanker om træning

At min hund skal være trænet og lydig er der ingen tvivl om. Jeg er bare ikke så god til det.. eller er jeg?
Mynte er slet ikke så godt til at site, dække, holde koncentrationen, gå pænt mm som de andre hvalpe på mit trænings- hold. Jeg synes ellers jeg forsøget at træne. Inde i både stuen og i køkkenet kan jeg få hende til det meste uden problemer, også i haven lykkes det for det meste. Vi træner indkald på tværs af haven, vi træner gå pænt på plads og hun kan også sagten både site og dække på græsplænen og teressen.
Problemet opstår når vi er ude i ukendt terren.. På vores gåture træner vi både Kongens efterfølger, og "vent" når linen stammes og hun er super god til indkald når vi går på kendte steder.
Lige så snart hun er på ukendt terren, kan jeg ganske enkelt ikke få kontakt til hende. På trænings pladsen i dag, brugte jeg det meste af tiden, samt ca. 75 g. skinketern på bare at få hende til at sætte sig, medens vi fik instrukser.. de andre hunde på holdet kan både holde fokus, side stille, hilse på andre uden at hoppe og springe mm. Mynte kan ikke og jeg ved jo godt at det er mig der ikke har lært hende det ordentligt. Jeg må bruge mere tid og være mere konsekvent og så må jeg finde nye steder at træne kontakt, så hun lærer at det gælder uanset hvor vi er..

Nå! dagens træning gik på at få hunden op i tempo og få tændt jag-instinktet og samtidig få den til at forstå at bolden/ bidetovet er det bedste i verdenen. Formålet er at bidetorvet med tiden kan overtage pladsen for godbidderne, da hunden ikke bliver tyk at at fange bidetov men det bliver hun hvis hun skal spise godbidder og skinketerne hver gang der skal trænes og læreres nyt.
Mynte er rigtig glad for trækkeleg og hun elsker når noget bevæger sig hurtigt og skal fanges, så dette her er hun god til... hun er bare ikke god til at stoppe igen... eller rettere jeg er ikke god til at få hende til at forstå, hvad jeg vil have hende til.
Det går op for mig at der er en grundlæggende kommando hun slet ikke har styr på, nemlig SLIP! Dette resulterede i, at hun kom til at hapse mig i fingerene, da jeg skulle tage bidetovet fra hende.
100 % min egen skyld, så nu hedder det intensiv træning med SLIP- kommandoen og ellers almindelig træning af alle de andre ting. Jeg træner ved at lege med hende med bidetover eller bolden i snor og giver hende slip-kommandoen med en skinketern foran næsen, derved aktiveres guffe- instinktet frem for jagtenstingtit og så lægger hun pænt bidetorvet i min hånd. Det skal bare ind på rygraden nu.
Efter denne øvelse skulle hvalpene igen falde ned og slappe af og menneskene skulle have flere instrukser/ forklaringer om hvordan vi kan udvide vores boldlege med flere bolde der skal findes/ fanges mm.Mynte var bare slet modtagelig for mine henstillinger om at lægge sig og da det var tid til at lege med/ hilse på andre hunde, fik jeg ikke hende så langt ned, at hun kunne hilse på nogen, så vi gik lidt tidligt hjem. Til gengæld var hun , for første gang nogen sinde, glad for at se vores bil og satte for første gang en pote op på kanten af sædet i stedet for at løbe væk i skepsis.

efter en hård dag må man have lov at slappe lidt af.

Det er længe siden men her sker alligevel en masse.

Mynte vokser og bliver stille bedre og bedre til at klare hverdagens udfordringer.
De sidste 14 dage har budt på mange udfordringer.
I sidste weekend var jeg og min mand på Tønderfestival, hvilket betød at Mynte skulle passes af min søn i 4 dage.
Udfordringen var selvfølgelig om vi gjorde tingene ens, om Mynte kunne holde tæt  når hun kom til de nye omgivelser og til sidst hvordan Mynte ville modtage os når vi kom hjem.
Som træning til de 4 dage har Ivan, min søn haft mynte to gange om ugen hvor han har haft mulighed for at lærer hende godt at kende og hun har haft chancen for at blive tryk ved omgivelserne i hans lejlighed.

Min svigerdatter tog dette billede en af dagene hvor hun havde været ude og opleve anlægget og derefter trængte til en pause.

Det hele er gået rigtig godt og selv om jeg beherskede mig, blev jeg opdateret et par gange om dagen om hvordan det er gået. En af dem lød " Din hund overlever, hun er ikke så god til at gå i kort snor men vi diskuterer det." en anden lød" Har fundet en hvid schæferlejekammerat på 6 måneder... må vi lege? "
Alt i alt virkede det som om hun altid havde boet hos min søn da vi kom og hentede hende, selv om hun var svært glad for at se os.
Jeg har jo så misset en trænings gang og det er ikke så heldigt.. jeg må kontakte min træner og hører nærmere om hvad de har lært og måske kan jeg få et enetime hvor jeg kommer "up to date".

Mandag og tirsdag efter vi kom hjem gik med at finde sine vante steder, finde ud af at det igen er ok at være alene og at hygge sig med leg og træning.

Mynte lige hjemkommet fra 4 dages pasning.

Mynte fylder nu snart det halve af vores sofa. Hun vokser og der er fart på. Hun har skifter det meste af sin hvalpepæls og har fået fine blanke dækhår der mest minder om en springerspaniel men hendes ørepels er lige så dunet og floffy som da vi fik hende.

Vi er stadig spændt på hvordan hun kommer til at se ud. Hendes farver er klart et mix mellem schæfer og springeren, hendes hale har hoskybuen ind over ryggen og hun er blød og smidig som en kat.. hun er et herligt gadekryds.

Hendes smidighed tillader hende at ligge i de mest utrolige stillinger og sove.

Fredag eftermiddag vejede vi hende som vi plejer og vi kan konstaterer at vi nu har over dobbelt så meget hund som da vi fik hende. 17 uger og vejer 16.9 kg.

Fredag aften efter en god gåtur og leg med både bolt og bidedyr besluttede Mynte at nu var det puttetid.

Findes der noget så dejligt som at sidde med en træt hvalp i favnen

morgentur onsdag d. 19-8

En tidlig morgentur hvor solen skinnede og Åmosen viste sig fra den smukkeste side, gik Mynte og jeg en morgentur, hvor hun først får øje på et rådyr nede på marken og derefter beslutter sig til at lave græsfræs med turbofart. Kors hvor jeg grinede og heldigvis lykkedes det mig at fange nogle af øjeblikkene.

en lille video fra vores moegentur onsdag d. 19-8 2015

her et par billeder også

Gode venner skal vælges med omhu.

Torsdag var jeg til foredrag omkring hvalpens udvikling, træning og sprog, det var så lærerrigt.
Lise, min træner fortalte med rigtig gode eksempler hvordan vi holder vores hvalp glad. Der blev lagt vægt på hvordan vi med simple midler kan knytte vores hvalp tættere til os. hovedunkterne var social aktivitet, altså det at være sammen med sin hvalp så meget som muligt, dog skal det helst være balance i det så både menneske og hvalp har lov at vælge fra hvis det bliver for meget. At anerkende sin hund er det vigtigste. Det gøres med et klap på pælsen, et kærligt ord og hvis det er tid leg og nussetur, den bedste lim mellem hund og menneske er LEG!.. Den gamle skrøne om at man skal ignorere sin hund mere end snakke med den, for at bevare overherredømmer er i Lise's hundepædagogik heldigvis noget forfærdeligt vrøvl.
Der blev også snakket træning, øvreler i " alene hjemme"
alt i alt en fantastisk aften, hvor jeg blev meget klogere.

Lørdag var så træningsdag. Her skulle vi prøve at finde hundevenner og det foregik på den mest geniale og trygge måde. Lise udvalgte de hunde der både fysisk og mentalt passede sammen. Altså ikke den der hundehvalpeklump hvor hver må klare sig så gode den kan.. hvilken lettelse. Mynte fik lov til at møde en engelsk buldog på 15 måneder, der lige var startet sin teenager periode og derfor var både medet blid og sød. men også lige skulle prøve om Mynte var klar til lidt ekstra sjov. Det var hun nu ikke , men de lejede rigtig godt sammen og når han mistede pusten, fordi Mynte løb turbofangeleg omkring ham, tog han det stille og rolige for hun kom straks tilbage til ham og ville lege mere skubbe/ brydeleg med ham. Vi fik set rigtig mange eksempler på hvordan vi kan hjælpe vores hvalpe til sjov leg med simple midler. En rigtig lærerrig dag på træningapladsen.

er turen for lang

Til aften besluttede jeg at afprøve app'en Edmond . jeg gav Mynte sele og snor på, satte app'en til og så begav Mynte og jeg os til skovs. Vi gik i 44 minutter og vores tur gik på en sti jeg troede jeg viste hvor ende, men det viste sig at jeg tog fejl ! I stedet for en rundtur, havnede vi 1,5 km hjemmefra. Nu havde jeg jo telefonen med, så jeg måtte ringe til min mand og bede ham komme og hente os. Jeg tænker at 1,5 km tilbage, ville være for meget for Mynte. Jeg skal på jagt efter et kort så jeg får mere styr på vores lille skov.
Desværre kan man ikke tage billeder medens app'en kører på telefonen, så ingen billeder i dag

fantastisk gåtur

I går aftes et par timer før solnedgang gik Mynte og jeg en tur i skoven. Jeg har købt en ny , lidt større sele til hende og jeg ville afprøve hvad der fungerer bedst når vi går tur, sele eller halsbånd. jeg tænker at selen er klart den bedste. da den kræver at Mynte hører mere end mærker hvad jeg siger.

turen var helt fantastisk og vi fik oplevet både rådyr i flugt ind over en mark, vi hørte Rørdrummen kalde til sin "ægtefælde" og vi så hare, egern og Mynte forsøgte at lokaliserer en mus i græsset.
i aften er vores menneskefar kommet hjem og lidt senere tager vi en tur til af samme rute og forhåbentlig får vi taget nogle gode billeder.

en lille video hvor man kan hører hvordan Rørdrummen lyder.

Træning og hygge

Lørdag var anden træningsdag.
Jeg besluttede at komme 30 min tidligere for at Mynte skulle få ro på hvilket var en god dispotion.Jeg snakkede med vores træner Lise om det at Mynte er så forsigtig, hun mente dog at det nok er en gave fra en af de mange hunderaser der har lagt gener til min lille Myntehund.
På træningspladsen er vi flokkens tegneserieindslag, alle de andre havde allerede lært at fokuserer mindst 3- 5 minutter, Mynte kan klare 20 sekunder uden at miste fokus. Sådan er det med de andre øvelser også.. nå det må tage den tid det tager.
Vi fik vores øvelses med ja nej godbdidden udvidet ,til også at gælde en godbid der ligger på gulvet og her anbefalede hun, at vi øvede i køkkenet først og derefter fører den ud på græsset. Jeg har fuld tiltro til at vi nok skal få meget grin af denne øvelse. Den næste er kommandoen BLIV.. her skal hunden forstå at den ikke må komme ind-, hen til-, frem til det den gerne vil. Eks. vis i bilen, hvor det er vigtigt at hunden kan ligge på sædet med åben dør, uden at springe ud eller at hunden ikke komme ind i et rum hvis den får besked på det osv. Dette skal øvet meget og lige nu er jeg ikke helt sikker på hvordan vi griber det an med Mynte.
Vi fik også nye øvelser med hjem der skal bruges hver dag.
1. Indkald. Her er det smart at være to personer der skiftes til at kalde den lille guldklump hjem, men man kan også træne alene, ved at kaste en godbid frem foran sig og lade hunden løbe hen og snuppe den og derefter kaldenår man har øjenkontakt med hunden. HUSK ikke kalde før der er kontakt, ellers lærer hunden at det ikke er så vigtigt at komme når der bliver kaldt. Skab eventuelt kontakt med et blidt ryk i linen, så hunden opdaget at det der mennesket i den anden ende af snoren har noget at sige.
Alle hunde var i lange liner og på trods af hvad man kunne frygte, gik der ikke skuddermudder i noget, da reglen om de 3 meter stadig gælder så ingen kom til at forstyrer hinanden.
2. Dernæst snakkede Lise lineføring og hvordan vi for hver bevægelse med linen, kommunikerer til vores hund. En stram line skal blive løs efter et "bremser-ord" .. Mit er "vent" så når Mynte løber linen ud, skal jeg kalde VENT, hvilket betyder at hun skal stå stille og det skal trænes hver gang hun strammer linen.
3. Kald din hund hjem, et forsigtigt ryk i linen og et MYTE-KOM og når man har fat i halsbåndet gives en lækker lille godbid. (hvis hun da vil have dem). Der er ved at ske en ændring med Mynte.. hun tænder ikke så meget på godbidder mere, så jeg skal på jagt efter andre kilder til motivation også.
4. Kongens efterfølger.
Her snakkede Lise om det at lege kongens efterfølger. Hvis vi hvergang hunden stopper også stopper lærer vi hunden at den styrer gåturen.. ( man kan tænke at det jo også er dens gåtur) men det er bare ikke smart, fordi hunden så ikke får lært at følge os.Da det hele går ud på, at få en hund der følger os med og uden snor, til en hver tid, på et hvilket som helst sted, skal vi vende legen så hunden er opmærksom på- og følger sit menneske.. Dette gøres ved at lade hunden løbe frit i linen og ændre retning og opdaget hunden ikke at du ændre retning må du med en kærlig bevægelse i linen og et KOM give hunden en chance for at opdage at du går en anden retning FØR linen bliver stram.
5. Man kan også vælge at lunde med hunden, når linen ser ud til at stramme, dette giver både dig og huden motion..
Dagen var herlig og temmelig våd da vi fik et pat tordenbyer, men som flere var enige om.. det er ikke vejret det er påklædningen der er afgørende..
alt i alt en herlig dag på træningspladsen

Endnu en lille video fra træningspladsen her er det holdet der mødtes i Maj 2015

Mynte i dagpleje

Min søn og svigerdatter har passet Mynte i dag og her er en lille hilsen min svigerdatter skrev til mig på facebook:

Hilsen fra Mynte: "Kære menneskemor. Jeg har allerede oplevet en masse! Vi har gået en laaaang tur, og jeg var så nysgerrig og snusede og sprang omkring. Vi mødte først en sur hund, som vi holdt os på afstand af (men jeg var stadig lidt nysgerrig). Lidt senere mødte vi to små hunde. Og først var jeg lidt skeptisk, men så sagde vi hej til dem og så ville jeg slet ikke videre! Mig og den ene, som var en beagle, stod længe og snusede til hinanden. Så fik jeg meget ros af de to mad-slaver du har afleveret mig hos. Så gik vi ned og hentede lidt morgenbrød og jeg var nysgerrig igen. Jeg har både mødt børn på cykler og på løbehjul, og gået ved siden af stoooore biler og lastbiler. Det var så sjovt at jeg blev meget træt og faldt i søvn da vi kom hjem. Så vågnede jeg igen og tænkte at jeg ville drille - så jeg tissede ned ad maven på pige-mad-slaven. Hihi. Jeg hilste også på ham med det lange skæg og hende med den blide stemme inde ved siden af. De kæler mig så dejligt. Nu ligger jeg under bordet ovenpå et par fødder og fiser helt vildt, så pige-mad-slaven rynker næse og griner af mig. Hihi. Lille vuf og kæmpe poteknus fra Mynte!

Mynte på teressen efter sin tur med sin pige-mad-slave ( som vores svigerdatter kalder sig) 

Træning på græsset

Vores første rigtige koncentrerede træning søndag formiddag på græsset
her i billeder

Kontakt med din hund og hun er bare så dygtig

ja-øvelsen dette her er der ikke noget problem i

så kom NEJ godbidden men det tager Mynte ikke så tungt hun lægger sig bare og venter. Måske giver det der stædige meneske sig

afslutning af formiddagens træning med leg og hygge.

Træning giver en sund og god træthed

Mynte og jeg var til træning på Sor hundeskole på Frederiksberger ved Sorø. Det var en fantastisk oplevelse da der var 31 hunde i alle størrelser til stede.
Umidelbart skulle man så tro at det var kaos og hvalpebalade, men det var det slet ikke. Hundeskolen har et princip om at ingen er tættere på hinanden end 3 m. medmindre man har fået lov, hvilket betød at alle havde ro på deres hvalpe, ingen var bange(heller ikke Mynte).
Efter tjek-ind og betaling, gik vi igang. Alle stod omkring vores træner Lise og modtog instrukser med praktiske demonstrationer. fra en fantastisk hund som hjælp.

1. Hav kontakt med din hund, skab et gensidigt bånd. Denne øvelse gik på at få Øjenkontakt og derefter belønne med en godbid.. dette her er Mynte rigtig god til og reelt har hun trænet os mennesker til det lige fra hun kom i huset. Hun knytter bånd med sin menneskefar hver morgen ved computeren og i køkkenet sidder hun lige så tålmodigt og venter på at vi mennesker får fokus kigger på hende og giver hende en godbid...
Nu skal vi så bare have vendt rutinen, så det også er menneskene der bestemmer hvornår der er brug for kontakt.

2. kontakt og bevægelse. Denne øvelse er meget lig den første, men her kom vi begge til kort, for Mynte springer på for at fange godbidden i min hånd, før den komme for lange væk. Så her skal trænes..

3. På plads. Her skal der være kontakt og medens hunden kigger dig i øjnene, lister du lige så stille om på siden af hende og siger "plads" og giver hunden en godbid. Derefter holder du kontakten og roser og siger " plads" og giver godbidder og øvelsen slutter med en stille" fri" kommando og en godbid i græsset. Dette her er Mynte også rigtig god til. Hun har vist igen smugtrænet os lidt, da hun ofte sidder længe på samme sted i køkkenet eller ved computerborder og venter på en reaktion i form af opmærksomme mennesker, der giver godbidder.

4. NEJ øvelse.Godbidder i hånden og med et lyst og glad JA får hunden lov at tage godbidden og efter en 5-7 gange får hunden så den sidste... en NEJ godbid.
Her kommer så det svære: Nej betyder " du må ikke tage den godbid jeg har i hånden" men da hunden jo ikke forstår dansk, skal man kærlige blokere den adgangen, med en stille men bestemt "NEJ" og ellers rose hunden hvis den fuldstændige ignorerer godbddien. Lige gyldig hvilke krumspring hunden gør, så får den kun er fast "Nej"!. Denne øvelse skal kunne vare rigtig længe med tiden og skal kunne omfatte alt fra godbidder til flæskestegsmadder og til spænderne lejekammerater. Mynte har det svært med at forstå tidshorisonten. Hun giver på i løbet af 2-3 nej'er men vender så tilbage et stykke tid efter for at se om hende det der krævende menneske ikke lige har glemt at det var en NEJ godbid hun sad med. Så også her skal træned rigtig meget.

Dagen sluttede med at Lise havde liner m.m. med som folk kunne købe og JA VI SLAP for den frygtelige hvalpekaoslegeklump som jeg oplevede den gang jeg gik til træning med Futte, min Gamle hund, hvor de sidste 10 min var fri leg for alle og ingen mennesker kunne finde deres egen hund i det virvar af hvalpe der hylende sloges og bed i hinanden.

Dette her bliver godt og jeg glæder mig til næste gang som er på lørdag kl. 9.00 samme sted.
Jeg har ikke fået taget billeder i dag, men her en lille video fra et af hundeskolens tidligere hold

weekenden står for døren

I da har Mynte være alene hjemme 6 timer, hvilket nok er lige i overkanten, men vi kan ikke være to steder på en gang.
Til gengæld har hun været rigtig kreativ og stjålet en klovnefigur som hun mente skulle af med hatten og en lille pyntekurvestol som hun havde gemt i sit Myntehus.
Det der med at holde tæt er stadig svært, så vi får vasket rigtig meget gulv for tiden.
Til morgen var Mynte og jeg i haven og her et par stemningsbilleder

Morgensolen inviterer til at gå på opdagelse og lege

hvor blev nu den fjollede bold af..

hygge i sofahjørnet er nu heller ikke af vejen

Hvad sagde hun det der menneske ..alene hjemme .Nej tak

Ud i verdenen og hjem igen

I dag har Mynte for første gang været ude og blive passet af andre end hendes egne mennesker.
Vi havde begge en lang arbejdsdag og vi kunne ikke forsvare at hun kunne være alene hjemme så lang tid.
Derfor blev hun afleveret hos min søn kl. 7.00 og hun blev hentet hos mine forældre kl. 16.00
De bor alle lige ved anlægget i Ringsted, så dagen har budt på øvelser i at gå på lille trappe, møde hund i anlægget uden at blive bange, leg med både græs og ukrudt i haven samt legetøj med guffere.
Hun er en stille sjæl siger min far, der også hjalp og med at passe vores gamle hund. Han er heldigvis ved at blive rigtig gode venner med Mynte, så når hun har vendet sig lidt mere til at være i haven på anlægsve,j kommer spiloppeene også..

Til aften fandt Mynte et af vores gamle hunds legedyr, som hun straks har gjort til sit eget.

det gule pivedyr blev strakt Myntes.

På hovedet i legekurven der står ved teressedøren, hvor hun også har sit hus.

Mynte lærer hele tiden

Mynte er nu 12 uger gammel og begyder at være en rigtig lille hund med alt hvad der hører til.
Hun kan næsten gå i snor og har til dels overvundet lidt af sine forbehold for verdenen udenfor.
vi introducerer nye lege og nye oplevelser ca. hver anden dag, mere kan hun vist ikke lige holde til. I weekenden var det at spille fodbold med sine mennesker og i dag fandt vi godbidder på en stor sten vi har i haven.

Det jo i denne uge at vi er begyndt på arbejde begge to, så det at være langt væk fra sin lille hund skal også lærers (stakkels mennesker).I går da jeg kom hjem var alt i den skønseneste orden. Så jeg håber på lige så godt resultat i dag

9 uger og helt klar på hvor der er bedst at ligge om aftenen

10 uger .. en middagslur under teressebordet

11 uger Nu er kommandoen " sit" helt sikker når der er en godbid i belønning

11 uger.. hygge med menneskemor på sofaen inden det bliver alt for varmt

12 uger billedet er taget 3 august. her er en lille hund der filosoferer over verdenen 

12 uger nu ligner man en ranglet teenager hvor  hele kroppen vokser men hver del i sit eget tempo.

9 uger er ingen alder

Da vi hentede Mynte var hun 9 uger. Hun er født d.30 april, af en meget kærlig hunde-mor som foruden Mynte, fik 7 andre hvalpe.
Hun er vokset op på en gård, med massere af plads og højt til himlen, så man skulle tro at hun var van til udfordringer, men hendes første uger har nok været meget beskyttede.. i hvert tilfælde er hun en meget forsigtig lille hund, der ikke kaster sig ud i noget uovervejet.

Den første uge hos os, gik med at finde hoved og hale i hele den nye verden. I bilen på vej hjem blev hun kørersyg og hun har endnu ikke affundet sig med at bilturer er en god ide.

Hendes sovested blev ved siden af vores seng og har lige fra starten været hendes hyggested når hendes mennesker ikke lige "gider" lege.

Mynte klar til første nat

For uden sit sovested, har hun et transporthus der står som hendes sted i stuen, hvor hun ubetinget har fred og ro samt en kurv med sine legeting.

Det er forrygende hvad en sådan lille hvalp lærer på ekstremt kort tid.
Mynte fik lært hvor man skal finde sin mad, hvor man skal sove, hvor man skal klare andre fornødenhedder m.m. og så fik hun gået sin første skrækindjagende tur på markvejen uden for vores hus.

man kan vel blive offer for et slumreanfald

Derudover blev hun mester i at vaske sig selv, fange sin hale og finde den perfekte sovestilling sammen med sin "menneskefar"

en eftermiddag på sofaen 

Vi besluttede at Mynte skulle have sine egne ting og et præcist sted hun kan finde dem. Træningen går på, at der ofte har sneget sig et par hundeguffer i kurven, samtidig med at vi rydder op gentagende gange i løbet af dagen. Hun skal altså hente de ting hun vil have, i kurven. Hun er meget god til ikke at tage andre ting end sine egne,men hun kan dog komme til at tage fejl af sin egen kurv og sin menneskemors strikkekurv.

Mynte på hovedet i sin kurv med ting og godbidder

Den Anden uge gik med at blive havens herrer.

Mynte har rådighed over ca. 800 m2 have med græs, buske, træer og drivhus.

Her kan der både spilles bold og konditionstrænes med fuld fart på. Der kan også jages både fugle og mus.

I løbet af den anden uge fik hun også lært at menneskene bruger ord der betyder noget. Både "sit", "dæk" og "pote" er nu dele af hendes verden. Hun ved med ufravigelig sikkerhed at der vanger godbidder når man gør det rigtige.

Den største udfordring i den anden uge var, at blive gode venner med et meget stort kødben. Det tog godt 4 timer at nærme sig det, men derefter gik det tjept med at guffe og slæbe det rundt på teressen.

et ben kan være både farligt og rigtig sjovt

Den tredje uge begyndte med en weekend på Damptrumletræf i Holdbæk, hvor hun hyggede sig i sit hus i et hjørne bag disken. Her var sikker og rart og her kunne hun selv styre, hvem hun ville snakke med og hvor meget. Også et meget stort får, fik hun hilst på denne weekend og hun fik lært at gå lidt mere i snor.

Mynte tager en velfortjent lur i sit hus på damptrumletræffet

Onsdag var det tid til dyrlægen, hvor der både skulle klippes klør og hun skulle vaccineres. Dyrlægen skønner at hun nok bliver en 30 kg's hund når hun bliver voksen.